Generalforsamlingen den 16. oktober 2021

Der har på Facebook været debat om det forslag, som bestyrelsen har fremsat vedrørende den
fremtidige kloakløsning. Forslaget er meget bredt formuleret, idet vi, da indkaldelsen skulle ud,
ikke havde nogen gennemarbejdet løsning at stille forslag ud fra.

Forslaget kan læses så bestyrelsen får frit mandat til at indgå en bindende aftale med KALFOR om
den fremtidige løsning af spildevandsproblematikken på Hellesklint. Dette er ikke hensigten.

Blot for en god ordens skyld, vil det, når der foreligger et endeligt og gennemarbejdet
løsningsforslag, naturligvis være op til en generalforsamling, at give sit endelige mandat til den
fremsatte løsning- som det blev besluttet på den seneste ordinære generalforsamling den 22.
november 2020.

Det er fortsat bestyrelsens opfattelse, at den fremtidige løsning for rensning af spildevandet fra
Hellesklint vil være, at spildevandet skal renses biologisk på rensningsanlægget i Ulstrup. Men der
er i skrivende stund endnu ikke udarbejdet et projekt og naturligt derfor heller ikke en endelig pris.

De 3½-4 mill. kr., som er beskrevet i indkaldelsen, er bedste bud fra KALFOR. Den endelige pris vil
naturligvis først foreligge, når der er udarbejdet et færdigt projekt og der har været indhentet
tilbud fra de udførende entreprenører. Det er så det, som en fremtidig generalforsamling skal give
sit endelige ja til. På helt demokratisk vis.

Venligst

Ole Rubach

Categories:

Tags:

Comments are closed