Fibernet: Ingen flisbunker i rabatten – Tak!

Vi har som bestyrelse netop fået at vide at Fibia nu er nået til vores område og at de vil begynde at grave fibernet ned fra nu af og de næste ca. 4 uger.

Det er derfor bydende nødvendigt at der ikke lægges materiale ud til flishugning før de 4 uger er gået. Ligeledes er det vigtigt at gamle flisbunker bliver fjernet nu.

Vi vil undersøge om det er muligt at udsætte efterårets flishugning til medio november, så alle får mulighed for få beskåret, fliset og komme af med flisen. Proceduren bliver som de foregående år. Det vil sige, at hvis flisen ønsket fjernet, skal det mærkes på det materiale, der ønskes fliset.

Veje: Skaderne efter skybrud udbedres sidst på ugen

Weekendens skybrud har forårsaget mindre skader på vore veje. Vi har haft vejentreprenøren ude at besigtige skaderne. Da der igen loves kraftig regn/skybrud midt i ugen, vil skaderne først blive udbedret sidst på ugen.

Generalforsamling: OBS ny dato – lørdag den 16/10 kl 10.00

Vi har tidligere meldt ud, at årets generalforsamling vil blive afholdt søndag den 17/10. Desværre kan direktøren for KALFOR, der på generalforsamlingen vil give en orientering om mulige spildevandsløsninger på Hellesklint, ikke den 17/10. Generalforsamlingen vil derfor blive afholdt lørdag den 16/10 kl 10.00
Officiel indkaldelse og dagsorden følger.

Badebro: Taget ind for i år

I dag er badebroen taget ind for i år. Hvis nogen var forbi og give en hjælpende hånd med op bæring, skal der lyde en stor tak herfra.

På bestyrelsens vegne

Ole Rubach

Categories:

Tags:

Comments are closed