Hvert år i maj /juni afholder grundejerforeningen en fælles arbejdsdag. Formålet er at få udført en række overkommelige og tilbagevendende vedligeholdelsesopgaver og derved spare foreningen for udgifter, som er mere påkrævet på andre områder. Et andet, men ikke uvæsentligt formål med dagen, er at fremme den sociale og konstruktive samhørighed mellem grundejerforeningens medlemmer.

INVITATION TIL ARBEJDSDAG 2022

LØRDAG D. 21. maj 2022 kl. 10.00-14.00


Vi håber, du/I har tid og lyst til at deltage i den årlige arbejdsdag på Hellesklint. Vi har en række arbejdsopgaver, der trænger sig på, og som vi glæder os til i fælleskab at løst


Rensning af trapper til stranden og efterfyldning med grus
Beskæring af bevoksning ved nedgangen til stranden
Oprydning af stier til stranden
Bænke og gelænder skal males og fæstnes
Badebro skal bæres ned på stranden
Generel oprydning


Vi forventer at arbejdet tager ca. 3 timer og efterfølgende byder vi på hyggeligt samvær
over en sandwich og øl/vand.

Tilmelding
Hvis du/I kan deltage så skriv gerne til:
samira@samirakudspr.com eller SMS på telefon 61629292 senest d. 11. maj.

Affaldscontainer
Vi bestiller som sædvanlig en container, så I kan komme af med affald, som ikke kan
bortskaffes i den normale dagrenovation. Byggeaffald må dog ikke henkastes i
containeren.

Genbrugstorv
Som noget nyt i år vil vi lave et ”genbrugstorv” ved siden af containeren, hvor foreningens medlemmer kan stille genbrugssager. Når søndagen er forbi, vil de ting, som ikke har fået ny ejer blive hældt i containeren.


Vi glæder os til at se jer.
Mange hilser fra Bestyrelsen

 

Billeder fra andre arbejdsdage